Silovejning af minkfoder

Få et retvisende billede af siloens vægtfylde i realtid

Billig og pålidelig vejeløsning

FarmGain har udviklet et gennemtestet vejesystem til vejning af alle tank- og silokonstruktioner med understøtninger (ben) baseret på brug af vejeceller. Vejecellerne, der er udviklet og produceret til formålet, er endvidere designet til at fungere 100% vedligeholdelsesfrit i selv de mest krævende miljøer. 

Bedre overblik over dit foderforbrug

Vejesystemet giver et retvisende billede af siloens vægtfylde i realtid, og dermed brges som guideline til en fremtidig foderstrategi. Vejesystemet kan f.eks. give et retvisende billede af, hvor meget foder der er tilbage til de resterende minke, når halvdelen af foderet er brugt, og om du bliver faktureret i henhold til den leverede leverance. Siloens vægtdata kan også ses af foderleverandøren, hvis det ønskes.

Monteringen er altafgørende for korrekt vejning

Selve monteringen er altafgørende for en korrekt og stabil vejning. Med vores løsning kan du oftest nøjes med at veje belastningen på én understøtning (ben). Det sikrer lavere omkostninger og gør det nemt at komme i gang. Bemærk, at du med vores løsning også kan aflæse vægten på siloens indhold via både telefon, tablet og computer.

Vores silo løsning kan håndtere sidekræfter

Alle typer vejeceller er følsomme overfor sidekræfter. De mest hyppige årsager er temperatursvingninger, udbøjninger ved fyldning af materialer i siloen, vindpåvirkninger, omrøring i tanken mm. Vi har udviklet en samlet løsning, der kan håndtere disse sidekræfter, så det ikke får nogen indvirkning på vejeresultatet.

Denne hjemmeside anvender cookies, for at sikre dig den bedste oplevelse. Læse mere.